A A
RSS

Tab dig på en lidt sjovere måde

Slankekure er sjældent noget, vi forbinder med sjov og spas, og det er da heller ikke det, denne artikel lægger op til. Det er dog vigtigt at huske, at man sagtens kan have det sjovt og spise lækker mad, selvom man er på kur og går hårdt efter et vægttab eller en bestemt livsstil. Det kigger vi nærmere på her.

Er du en af dem, som her i det nye år har besluttet dig for at gå efter et vægttab? Så har du sikkert også overvejet, hvordan det skal foregå, og med hvilken slankekur du vil gøre forsøget. Der findes utallige måder at gå på kur, og denne artikel vil ikke tage stilling til, hvilken form der er bedst. I stedet skal det handle om, hvordan du skal spise mest muligt lækkert og stadig have det godt, selvom du er på kur.

Det kan lyde som populisme, men det er faktisk slet ikke så urealistisk, som du måske synes, det lyder. Der er masser af muligheder for at lave lækker, nærende mad, som samtidig er kaloriefattigt eller meget mættende.

Du kan også få samlede pakker leveret, hvor du får en masse lækre råvarer, som allerede er blandet for dig. Hvis du er på vej på kur, kan du klikke her og læse mere om dem.

Alt godt fra havet

For nogle er det nok blevet sagt så mange gange, at man til sidst ikke tror på det mere, men det bliver altså sagt en ekstra gang her: Fisk er virkelig sundt og godt for mange ting. Hvis du vil holde systemet i gang og have en masse godt til hjertet, hjernen, huden og forebyggelse af betændelse i kroppen, så er fisk det perfekte valg, fordi du får så meget godt i samme måltid.

Måske er du bange for, at de fede fisk er meget kaloriefyldte, og det er også helt korrekt. Det er til gengæld ikke noget, du skal være bekymret over, for du spiser det samtidig i langt mindre mængder end mange andre ting. Desuden vejer de mange gode ting i fisk altså rigeligt op for, at der er nogle kalorier i.

Krydderier

Hvis du synes, at din slankekur er ved at blive for kedelig, så skulle du måske overveje at peppe den lidt op. Det kan selvfølgelig gøres med nye ingredienser i maden eller helt nye råvarer, så du varierer det bedst muligt. Er du ikke så fantasifuld, så overvej, om du måske kan krydre maden på en anden måde. Det er først og fremmest rigtig godt for forbrændingen, at du spiser lidt mere krydret mad, og derudover smager det rigtig dejligt. Er du ikke den store fan af stærk mad, så prøv dig lidt frem, for det handler altså også om at vænne smagsløgene til det.

Gør din søde tand tilfreds

Hvis du bare har lyst til slik hele tiden, så findes der heldigvis en måde at gøre den søde tand tilfreds lynhurtigt. Tag en lille teske fyldt med honning, når du er allermest sukkertrængende. Det hjælper for rigtig meget.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Leave a Reply

Læs om Vægttab her!

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close